Sidste nyt om hvor mange man må være i selskabslokalerne

BL skriver den 14. juni, at forsamlingsforbuddet igen er ændret. Når det er private lukkede selskaber, hvor der kun deltager personer, der kender hinanden og ikke lukker andre ind, så må vi gerne leje selskabslokalerne ud til det normale antal personer, som lokalet er godkendt til. Og med det normale lukke tidspunkt.

Nyt fra BL 14. juni 2020 om selskabslokaler

Oprettet: 15 jun. 2020Nyt info om selskabslokaler

Nyt fra BL 14. juni 2020 om selskabslokaler
BL skriver den 14. juni, at forsamlingsforbuddet igen er ændret. Når det er private lukkede selskaber, hvor der kun deltager personer, der kender hinanden og ikke lukker andre ind, så må vi gerne leje selskabslokalerne ud til det normale antal personer, som lokalet er godkendt til. Og med det normale lukke tidspunkt.
 
Ikke længere forskel på om ”profession” eller alment selskabslokale
Selv vi ikke er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer, så må vi nu godt leje selskabslokalerne ud til lukkede private fester.

Forskel åbne og lukkede arrangementer
Altså der hvor vi nu gerne må leje selskabslokalet ud, uden at sætte maksimum i forhold til m2 eller forsamlingsforbuddet, er de lukkede private ”familiefester”. Det kunne være konfirmationen, brylluppet o.l.

Hvis det er åbne arrangementer, så gælder fortsat højst én person pr. 4 m2 gulv-areal, og hvis det er fortrinsvis siddende deltagere, så er det tilladt med én person pr. 2 m2 gulvareal. Det er f.eks. afdelingens beboerfest, afdelingsmøde, frivillige aktiviteter.

Hvis siddende og plads nok
Hvis siddende deltagere, så kan vi nøjes med at opfylde krav om 1 m fra næsetip til næsetip og nøjes med 2m2 pr. person. Og så gælder der ikke et maksimum på 50 personer (forudsat lokalet er stort nok).

Kvadratmeter skal fortsat opgøres og bruges
Kvadratmeterne har fortsat betydning ved de åbne arrangementer. Når du opmåler, er det gulvareal fra væg til væg uden hensyn til eventuel inventar i rummet. Og du skal medregne alle de rum/alt det areal, der stilles til rådighed i ”selskabslokalet”. Det vil sige, at køkken, toiletter, gang, forrum, garderobe også tæller med i m2.

Hvis det er deltager, der skal danse, udøve en aktivitet eller lignende, så skal selskabslokalets kvadratmeter deles med 4 for at få det maksimale tilladte antal personer. Hvis du dividerer med 2 og så har du det antal personer, lokalet må bruges til, hvis deltagerne fortrinsvis sidder ned.

Husk hygiejnen
Du skal sikre, at der er håndsprit eller vask og sæbe og engangshåndklæder. Og der skal planlægges med hensyn til rengøring fra afdelingens side og/eller det skal pålægges den, der lejer lokalet.